Snaps er den nord-europæiske udgave af brændevin.
Snaps fremstilles af korn eller kartofler, der er gæret til en mæsk. Mæsken distilleres til en vædske med en alkoholprocent på 90 pct. - selve den finsprit,
der kommer ud af destilleringen er egentlig ikke en smagsoplevelse (men yderst effektiv, hvis det er "branderten" man går efter).
Efter distilleringen nedtyndes finspritten til en styrke på 35-45 procent.
Smagen kommer fra de krydderier
man kommer i snapsen - og derfor skal snapsen også serveres ved næsten samme temperatur som rødvin, så man kan smage krydderierne.
Mange eksperimenterer med selv at lave smagsvarianter ved at komme smagsgivere i de eksisterende
snapse som eksempelvis Rød Ålborg eller - måske især - Brøndum.
Smagsgiverne kan være alt lige fra valnødder over forskellige krydderurter til indholdet af kroen fra en rype (bær, urter, kviste m.v.).
Med andre ord; kan du ikke finde en snaps, du kan lide, så lav din egen variant - og iøvrigt ganske lovligt 🤪