Bo´s blog

Så er det igen tid til Nytårskoncert og skihop fra Garmich Partenkirchen. Vi sagde i nat farvel til 2013, der jo bragte store forandringer til vores lille familie, som nyder at være tilbage i Grønland. 

Nu venter vi spændt på, hvad 2014 har i posen til os. Vi håber inderligt det er noget med et godt helbred for os selv, vores familier og vores venner - og mange gode timer sammen med dem vi holder.........gerne med lidt godt til ganen af både fast og flydende karakter.

Måske der også er en god (musik-)oplevelse eller to eller flere i pipelinen - det ville være dejligt.

Hvis alt går efter planen, så venter der jo også en 50 års fødselsdag - jeg er ikke bekymret, men undrer mig blot over, hvor årene dog er blevet af.

Rigtigt godt nytår til alle vi kender med de bedste ønsker om at 2014 må blive fyldt med glæde, optimisme og gode stunder.

 

Rigtig glædelig jul og de bedste ønsker om, at må få et 2014 med godt helbred, godt humør og godt samvær med de I holder af - og måske også en masse andre nye og lige så interessante mennesker.

Julen her i Nuuk er ikke meget anderledens end den, der kendes i resten af skandinavien.....dvs. masser af samvær, mad og rigeligt med gaver.

I vores familie suppleres ande-menuen nu med både grønlandsk lam og rensdyr (bare rolig - vi rører ikke de magiske rensdyr som julemanden bruger, når  han flyver rundt i sin kane).

Ritualerne er også næsten de samme; nogle går i kirke (en meget (be-)rørende oplevelse), nogle ser Disneys juleshow og andre går en tur i den rigtigt hvide sne, der knitrer på den rigtige måde, når man går rundt i byen.

En ting er dog lidt anderledens - traditionen med orange julestjerne i vinduerne. Næsten alle i lejligheder og huse har orange julestjerner i vinduerne - og i det tus-mørker, der hersker en stor del af dagen, så giver det en helt speciel stemning. Sneen dæmper alle lyde og der hviler en særlig fredfyldt stemning over byen. 

Lige nu hvor jeg skriver dette, rammer solens lyserøde lys fjeldene ovre på den anden side af fjorden. Det må være en af definitionerne på et smukt landskab.

Rigtigt glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Udsigten mens jeg skriver julehilsen. Billedet yder ikke helt virkeligheden retfærdighed. Lyset står en del mere klart, skarpt og lyserødt, men alligevel..........

Det kom lidt som en overraskelse for mange, men vi har jo flere gange gået og overvejet at tage hjem til Nuuk igen - og nu var der så både en anledning og en mulighed.

Derfor pakkede vi det hele og flyttede til Nuuk den 1. september.

Det er dejligt at være her igen - og tænk at vi får mere end 1 time forærende hver eneste arbejdsdag - 1 time som vi IKKE skal bruge på transport.

Selvfølgelig savner vi min familie, men til gengæld er vi nu tættere på Nina´s del af familien.

Vi har fået et dejligt hus at bo i - og vi er nu ved at få indrettet os og få sat vores ting på plads, så vi også føler os rigtigt hjemme.

Nyeste kommentarer

12.08 | 16:30

Kære Bo. Tak for meget hyggeligt samkvem. dbh Søren

01.01 | 23:15

tak i lige måde til jer to skjønne mennesker. Ja, tænk - "lille pus" at du runder senere på året. Hyggeligt med de gamle fotos, du har lagt op. Sikke minder.

06.11 | 12:14

Hejsa !
Det ser ud til I har fået jer godt installeret. I går da ikke kold på udsigt. Skulle hilse fra Anette